Ønskeliste
ønskelister (0)
ønskelister (0)
Vælg ønskeliste
Toysrus.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information der kan være med til at forbedre din brugeroplevelse. Vi bruger desuden cookies til statistik, optimering af sidens indhold og funktioner, samt tilpasset markedsføring på andre hjemmesider. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.toysrus.dk

 

Er du pool-klar?

Har familiens vandhunde fundet badetøjet frem? Og glæder I jer til timevis af sjaskvåd sjov? Når I er klar til en swimmingpool i haven, handler det bare om at få detaljerne på plads. For hvad med størrelse, renseprodukter og filtreringssystem? Læs vores købeguide og bliv meget klogere på vores store udvalg af pools.

 

Tjekliste før du køber pool!

  1. Jeg har en plan, blød flade at sætte poolen på.
  2. Jeg har rigeligt med plads rundt om poolen.
  3. Jeg har intet, der rager ud over poolen.
  4. Jeg har en udendørs vandhane.
  5. Jeg har en stikkontakt udendørs.
  6. Jeg har mulighed for at dræne poolen.
  7. Jeg får ingen ubudne gæster i min pool.

Læs mere om hver ting i vores købeguide.

 

 

Sådan holder du poolen ren

Der er intet så skønt som en dukkert i det funklende klare vand i din helt egen swimmingpool. Starter du med de rigtige renseprodukter, er det let som en vandleg at holde dit badebassin rent. 

 

Vandleg

Er du ikke helt klar til at gå om bord i din egen pool endnu? Vi har et hav af andet vandlegetøj. Det giver masser af sjov både i poolen og på stranden. Og skal de mindste lære at svømme? Så har vi masser af sikkert og sjovt svømmeudstyr!

 

 

Når du skal købe en pool 

Stop lige en halv. Vi ved godt, at det er svært at vente. At du allerede har pudset svømmebrillerne og er klar til at hovedspringe ud i at købe din egen havepool. Men først bør du lige overveje de her tre spørgsmål:

  1. Hvor lang tid skal din pool holde?
    Skal din pool holde længere end en enkelt sommer? Så start med at kigge på større pools med filtreringssystemer. Alle vores swimmingpools er fremstillet i en langtidsholdbar kvalitet. Men bassinerne uden filtreringssystemer kræver meget rengøring, og så det er svært at holde dem hygiejniske fra sæson til sæson.
  2. Hvor vil du bruge poolen?
    I din egen have er det kun pladsen, der sætter grænser for vandlegen. Men vil du have en swimmingpool, du kan transportere rundt, bør du vælge en mindre pool. De er nemmere at transportere og sætte op.
  3. Skal poolen være til hele familien?
    Vælg størrelse på dit nye badebassin efter, hvem der skal bruge den. Skal det være et børnebassin? En udendørs spa? Eller en havepool til hele familien? Læs mere om de forskellige typer længere nede i købeguiden.

 

Før du sætter din pool op

Kan du næsten ikke vente med at få gang i vandlegen? Der er otte ting, du skal have tjek på, før du sætter din pool op.

Du har et plant, blødt underlag at placere poolen på.
Din pool skal stå på et plant underlag, der ikke er hårdt som cement. Ideelt sætter du den på en flad græsplæne.
Dit underlag kan bære poolens vægt
En fyldt pool vejer en del. Derfor skal du være sikker på, at dit underlag kan bære poolens vægt.
Du har nok plads omkring poolen.
Det kræver plads, når vandhundene boltrer sig. Og det gør alt det sjove ekstraudstyr til poolen også. Derfor anbefaler vi, at du har cirka 2 meter plads på alle sider af poolen.
Du har intet, der række ind over poolen.
Det er sjovere at bade i en ren pool. Og det er nemmere at holde poolen ren, hvis du ikke har f.eks. træer, der rækker ind over poolen.
Du har en udendørsvandhane.
Når du skal fylde 26.000 L vand i din helt nye familiepool, bliver du rigtigt glad for at have en vandhane på ydersiden af huset. Tro os.
Du har en stikkontakt udendørs. Køber du et oppusteligt soppebassin, er det ikke nødvendigt med strøm. Men til de større modeller skal filtreringssystemet være tilsluttet elektricitet. Så er det rart at stikkontakten sidder udendørs og har jordforbindelse.
Du har mulighed for at dræne poolen.
Køber du en større pool, er det vigtigt, at du har et afløb i nærheden. Så du har et sted at lede vandet hen, når du skal dræne poolen.
Du får ingen ubudne gæster i din pool.
Det kan være svært at modstå en pool. Også selvom det ikke er din. Derfor skal du sikre dig, at din pool står på et indhegnet område.

Store swimmingpools

Er du klar til at springe ud i en af vores helt store swimmingpools, er du sikret vandsjov til de næste mange år frem. Når du skal vælge blandt de store modeller, så tænk over:

Hvilken model er den rigtige for mig?
Der er nok at vælge imellem hos TOYS”R”US. Hvad skal din pool bruges til? Svømmetræning eller leg og hygge? Se hele vores sortiment af swimming pools igennem, før du vælger.

Hvilken størrelse skal jeg vælge?
Størrelsen på din nye pool afhænger selvfølgelig af, hvor meget plads du har. Du skal gerne have et fladt, græslignende underlag at placere den på. Du skal også helst have to meter plads til alle sidder. Ud over det praktiske gælder selvfølgelig at desto større, desto sjovere. Men har du mindre børn, så husk at tænke over poolens dybde.

Hvilke accessories har jeg brug for til min pool?
Du kan sætte din pool op, så snart du får den. Men før du hopper i, skal du sikre, at du kan holde den ren. Derfor skal du have det rigtige filtreringssystem og de rette plejeprodukter. Du kan altid spørge personalet i butikken til råds. Du kan også læse mere om renseprodukterne her.

Alle vores store pools er lavet i en robust kvalitet, og du kan få masser af accessories, der kan gøre både vedligeholdelse og leg meget sjovere. Se hele udvalget af store pools her.

Udendørs spa

Forkæl dig selv og familien med en afslappende udendørs spa. En udespa kan lave bobler og har indbyggede varmeelementer. Så den varmer hurtigt op til 40°C. Den har også et system, der opbløder hårdt vand, så vandet altid føles behageligt. Bassinet er lavet af stærke fibre, der er bløde at læne sig mod, men som ikke bøjer.

Køber du en oppustelig udendørs spa fra TOYS”R”US, er den let at bruge og lige til at gå til – direkte fra pakken. Det eneste, du skal købe ved siden af, er renseprodukter.

Oppustelige familiepools

Vil du have en pool til hele familien, som både kan bo i haven og rejse med i sommerhus? Så anbefaler vi en oppustelig familiepool. De er klar til vandhunde i alle aldre på ingen tid. Og de er nemme at pakke ned igen.

Vælg størrelse, dybde og diameter alt efter, hvor stor din familie er. De fleste får mere sjov ud af pools, der er 500 L eller over. Der gælder de samme tommelfingerregler for placering af oppustelige pools, som for resten af vores badebassiner. Læs dem her.

Poolen er lige til at puste op med en manuel pumpe, og den er nem at holde ren. Hvis du bruger vores klorfrie renseprodukter, kan du plaske ubekymret rundt i poolen resten af sommeren. Ellers bør du skifte vand en gang om ugen.

Alle vores pools er i topkvalitet og er langtidsholdbare. Men vil du bruge dem flere år i træk, er det vigtigt, at du rengør dem meget omhyggeligt. De skal være helt tørre og rene, før du pakker dem væk.

Børnebassiner

Til familiens mindste vandhunde har vi et bredt udvalg af børne- og babybassiner, de kan plaske rundt i. Alle bassiner er nemme at transportere. Så du kan også tage dem med i sommerhus.

Når du vælger børnebassiner, er det særligt dybden, der er vigtig. Vi har børne- og babybassiner på helt op til 500 L. Så vælg altid dybde efter dit barns størrelse. Til de allermindste har vi også babybassiner med tilhørende soltag. Så kan dit barn nyde både svalende vand og skygge samtidig.

Undlad at bruge renseprodukter i dine børnebassiner. Skift i stedet vandet hver gang.

Kvaliteten af vores børne- og babybassiner er selvfølgelig i top. Så hvis du rengør dem omhyggeligt, kan de sagtens holde flere år.

Vandglidebaner

Vandglidebaner er lette at sætte op og vedligeholde – og så er de fyldt med sjov! Det eneste, du har brug for ved siden af, er en pumpe og en vandslange. Så er du klar til at glide.

Placér din glidebane med omhu. De sprøjter en del, eftersom vandet løber konstant. Så hav gerne 2 meters afstand til omgivelserne. Vælg også et blødt underlag – glidebanerne er ikke forede.

Pool tilbehør

Swimmingpools giver dig timevis af sjov og vandleg hele sommeren. Og i TOYS”R”US finder du accessories, der gør dem endnu sjovere. Du finder også accessories, der gør det nemmere at passe på omgivelserne, beskytte poolen og dig selv. Det kan f.eks. være en god idé at investere i:

En stige. Så du nemt kan komme ind og ud af poolen.

Et underlag. Hjælper dig med at passe på poolens bund, så den ikke står direkte på underlaget.

Et cover. Så der ikke falder blade og andet i poolen, når den ikke er i brug.

Et vedligeholdelsessæt. Så du kan holde poolen ren hele sommeren.

Se hele vores store udvalg af accessories her.

Hold din pool ren

Vandbalance og hygiejne er de vigtigste faktorer, når det handler om at sikre din pool et lang liv. Og det betyder i sidste ende mere vandleg til dig. Hvis du ikke renser vandet, kan det være en sundhedsrisiko. Heldigvis har vi TOYS”R”US hele to linjer af klorfri renseprodukter til poolen og masser af smarte filtreringssystemer.

Renseprodukter

Alle vores renseprodukter er klorfri. De holder vandet rent uden at irritere sart hud og uden lugt.

Pool Care er en hel serie af renseprodukter, der gør det nemt at holde din swimmingpool ren. Det eneste du skal gøre, er at tjekke pH-værdien og iltbalancen én gang om ugen – det er let!

Saness systemet er en serie, der holder din swimmingpool ren og lækker i lang tid. Serien bruges i to faser. Hvis du følger anvisningerne, kan du holde poolen ren i op til 5 måneder.

Filtreringssystemer

Til større swimmingpools er det vigtigt at have det rigtige filtreringssystem. Filtreringspumperne renser og hjælper samtidig til at cirkulere vandet og holde det i bevægelse. Så undgår du, at der kommer bakterier i vandet. Vi har to forskellige slags filtreringssystemer: Filterpumper og sandfilterpumper. Den egentlige forskel ligger i, hvor stor et bassin de kan rense, og hvor godt de kan rense det.

Saltvandssystem

Saltvandssystemer er også med til at rense din pool. Den producerer umærkelige mængder af naturligt klor, der rengør vandet. Derefter tilsætter den umærkelige mængder af kobber ioner, der dræber evt. algevækst. Bruger du et saltvandssystem, har du mindre behov for renseprodukter.

Pak din pool væk

Når sæsonen for at lufte vandhundene er ovre, skal dit badebassin pakkes sammen. Nogle vælger at lade deres swimmingpool stå ude. Men det kan give frostskader på bassinet. Derfor anbefaler vi, at du dræner dit bassin og pakker det væk vinteren over. Så er du helt sikker på, at det er klar til badeleg igen næste sommer!